Nørgaard: Tilfreds med aggressivitet og energiniveau

27.08.2015 22:15

Aftenens Europa League-kamp mod PAOK endte med en uafgjort for Brøndby IF, og de blågule går derfor ikke videre til gruppespillet, efter den første kamp endte med et 5-0-nederlag.

Alligevel var stemningen god blandt spillerne efter kampen, og Christian Nørgaard, der spillede alle 90 minutter, var tilfreds med, at hjemmeholdet fik vist, at forskellen ikke var så stor, som første resultat antydede.

- Vi fik genvundet en smule respekt i forhold til den første kamp. Ikke det hele selvfølgelig – det havde krævet, at vi spillede os videre i gruppespillet. Men det var en fornøjelse at spille derude i dag, og jeg synes, at alle kæmpede og viste stor energiniveau og aggressivitet. Og så lykkes vi også med rigtig mange af de ting, vi satte os for før kampen, fortæller Nørgaard, der mener, at der er flere ting, spillerne kan tage med til næste kamp på søndag.

- Jeg synes, vi spiller fint, og vi har også den nødvendige ro på bolden i store perioder af kampen. Især første halvleg spiller vi med stor kontrol, mens anden bliver ren smule mere hektisk. Men både spillet på bolden og energiniveauet er noget, vi kan tage med os på søndag i Farum.