Nulløsning i EL-kvalifikationen

30.07.2015 21:50

Det blev til to debutanter og endnu et clean sheet, da Brøndby IF her til aften tog imod cypriotiske AC Omonoia i Europa League-kvalifikationens tredje runde. 

De to mandskaber spillede nemlig 0-0 i en tæt kamp, hvor hjemmeholdet havde flere store chancer. Teemu Pukki og Elba Rashani havde begge store chancer til at afgøre det, mens Lukas Hradecky i den anden ende havde især én fornem redning på en cypriotisk friløber.

I første halvleg blev der også debut til 19-årige Malthe Johansen, der erstattede Martin Albrechtsen i midterforsvaret. Og den unge debutant havde flere gode aktioner. 

Også den nyslåede Brøndby-spiller, Ronnie Schwartz, fik sin første optræden i Brøndby-trøjen, da han i anden halvleg erstattede Johan Elmander.

Brøndby IF tager dermed til Cypern med et rent bur og skal derfor score mindst et mål. Kampen er allerede næste torsdag.

Følg brondby.com, som bliver opdateret med reaktioner.