Nyt Flex-sæsonkort: Skift tribune fra kamp til kamp

04.06.2015 16:30

Den nye sæson har givet en ny mulighed med hensyn til sæsonkort. På brondby.com/kort er det nemlig muligt at købe et såkaldt Flex-sæsonkort. Læs mere om Flex-kortet nedenfor.

Skift tribune fra kamp til kamp

Til den kommende sæson er der nye fordele for sæsonkortholdere på Loxam- og Apollo-tribunen. Som et nyt tiltag har Brøndby IF valgt at indføre et såkaldt FLEX-sæsonkort. Her har du stadig din faste plads, men du har mulighed for at skifte til en anden tribune, hvis du til den pågældende kamp eksempelvis gerne vil stå eller sidde sammen med andre, der er på stadion netop denne dag. Det kan du vælge at gøre, så ofte du har lyst.
 
Flex-sæsonkortet kan også hjælpe, hvis du misser en kamp. Kommer du ikke på stadion, kan du frigive din plads til billetsalget. Som tak for at du stiller din plads til rådighed for Brøndby IF’s billetsalg, kvitterer klubben med en billetvoucher til en valgfri kamp i Alka Superligaen (gælder dog ikke kampe mod FC København). Så kan du glæde en ven med en oplevelse på Brøndby Stadion.

Med Flex-sæsonkortet kan du benytte de nyoprettede indgange forbeholdt sæsonkortholdere, og du har mulighed for at vælge en røgfri zone. Derudover får du gratis adgang til Brøndby IF's første hjemmekamp i Europa League-kvalifikationen i begyndelsen af juli.

Du kan se en stadionoversigt med priser på sæsonkort ved at klikke her.