Optakt: Info og stats til FCM-kampen

24.05.2015 11:00

Kampinfo
Kamp: FC Midtjylland - Brøndby IF, Alka Superliga 14/15, 31. runde
Kickoff: 25. maj kl 19:00
Dommer: Jens Maae
TV: 3+ (optakt fra kl. 18:00)
Liveupdate: @BrondbyLive

Udvalgte Bet25-kampodds
Over 2,5 mål i kampen: Over: 1.80 Under: 2.00
Brøndby IF holder buret rent: Ja: 3.95 Nej: 1.22

Superligaform
FC Midtjylland U-V-T-V-U
Brøndby IF V-V-U-V-V

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør (kun en kamp tidligere)
01.03.2015 Brøndby IF 1-1 FC Midtjylland
20.07.2014 FC Midtjylland 3-1 Brøndby IF
08.05.2014 Brøndby IF 3-1 FC Midtjylland
24.11.2013 FC Midtjylland 0-1 Brøndby IF
16.08.2013 FC Midtjylland 5-2 Brøndby IF

Karantæne
Ingen

Karantæne ved næste advarsel
Ferhan Hasani (3 point)
Dario Dumic (3 point)
Riza Durmisi (3 point)
Teemu Pukki (3 point)
Daniel Agger (6 point)
Martin Albrechtsen (6 point)
------
Rilwan Hassan (3 point)
Pione Sisto (3 point)
Patrick Banggaard (6 point)
Izunna Uzochukwu (6 point)
Francis Dickoh (6 point)
Martin Pusic (6 point)
Erik Sviatchenko (6 point)

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 45 mellem FC Midtjylland og Brøndby IF. Statistikken siger 15 sejre til Brøndby IF, 15 uafgjorte og 14 nederlag samt en målscore på 68-63 set med Brøndby IF’s øjne.

Det er to af forårets tre bedste klubber, der mødes på MCH Arena. Således har FC Midtjylland opnået 28 point i forårets 13 kampe mod de 24 point, som Brøndby IF har opnået i det tilsvarende antal kampe.

FC Midtjylland har vundet de seneste 15 Superligakampe på MCH Arena og er dermed i gang med en forbedring af Superligarekorden for flest sejre i træk på hjemmebane. I hele 2014 og 2015 har FC Midtjylland kun tabt fire ud af 22 Superligakampe på MCH Arena.

Brøndby IF vil med point mod FC Midtjylland forhindre FC Midtjylland i at blive den første klub i den bedste danske række til at vinde samtlige hjemmekampe i en og samme sæson i tiden efter Anden Verdenskrig.

Uafgjort er statistisk ikke det mest sandsynlige resultat, idet FC Midtjylland ikke har spillet uafgjort i de seneste 25 Superligakampe på MCH Arena, og Brøndby IF ikke har spillet uafgjort i de seneste otte Superliga-udekampe.

Brøndby IF vil med en sejr over FC Midtjylland tage den femte sejr i træk på udebane i Superligaen. Det har Brøndby IF ikke præsteret bedre siden august-november 2003, hvor det blev til i alt syv Superliga-udekampe i træk med sejr.

Brøndby IF vil med et clean sheet mod FC Midtjylland have holdt modstanderen fra at score i de fem seneste Superliga-udekampe. Dette blev sidst præsteret af Brøndby IF i perioden november 1995-april 1996, hvor den aktuelle Superligarekord på seks udekampe i træk uden scoring blev sat.

Brøndby IF vil med en sejr over FC Midtjylland være meget tæt på at tage medaljer for første Superligasæson siden 2010/11. Medaljerne vil sikkerhed tilfalde Brøndby IF, såfremt Brøndby IF får point mod FC Midtjylland og får flere point end Randers FC i 31. spillerunde.

Jens Maae dømmer sin Superligakamp nr. 52 og den 8. med deltagelse af Brøndby IF (3V-3U-1T). Han har endnu ikke dømt et Superligaopgør mellem FC Midtjylland og Brøndby IF.

Brøndby IF har spillet fire DM-kampe tidligere den 25. maj. Det er endnu ikke blevet til sejr til Brøndby IF, men den seneste kamp på denne dato var i 2011, hvor det blev til 1-1 mod FC Nordsjælland.

Teemu Pukki kan spille sin Superligakamp nr. 25.