Stort udvalg af Brøndby-fodboldskoler

01.05.2015 13:26

Der vil være rig mulighed for at udfolde dit talent under træning af talenttrænere fra Brøndby IF, når forårs- og sommervarmen kommer. Brøndby IF kan således tilbyde plads på tre forskellige fodboldskoler, og der er plads til både elite- og breddespillere.

Læs mere om disse camps nedenfor. Du køber din billet til en eller flere af fodboldskolerne via brondby.com/billet.

1) Brøndby IF Mikrocamp for drenge  (16.-17. maj og 27.-28. juni)

På Mikrocamp er der plads til alle. Her er det årgangene 2006-2009, der bliver budt indenfor, for at få to dage med sjov og spændende træning af trænerne fra Brøndby IF's ungdomsafdeling. Prisen ligger på kr. 999,- pr. spiller og inkluderer - ud over frokost og frugt hver dag - en lækker tøjpakke med bl.a. t-shirt, shorts, sokker og en bold. 

2) Brøndby IF Mikrocamp for piger (30.-31. maj)

Konceptet er det samme som Mikrocamp for drenge. Årgangene går dog helt fra 2003-2009, så der er mulighed for endnu flere piger kan få en rigtig god weekend!

3) Masterclass Elitecamp (uge 32, årgang 2002-2005)

I uge 32 i 2015 inviterer Brøndby Masterclass til Elitecamp - en fodboldskole med træning på højeste niveau for årgangene 2002-2005 (U13-U10).

Træningen på campen vil således være tilrettelagt af Brøndby IF’s A+ træner og udføres af selvsamme i samarbejde med U-trænere fra Brøndby Masterclass-årgangene U13-U19. Her vil du blive trænet af A- og Pro-licenstrænere og tilmed få foredrag af folk fra Brøndby IF, som kan give dig viden om, hvordan du kan klare dig sammen med de allerstørste talenter i Danmark. 

Campen foregår fra mandag til fredag med et dagligt program fra kl. 08:45 til kl. 15:00. Programmet vil inkludere 2-3 træningspas om dagen, oplæg á ca. 45 minutters varighed og to interne kampe, hvor der er mulighed for at vise talentet frem i kampsituationer.

Masterclass Elitecamp har til formål at gøre spilleren endnu bedre, give spilleren en oplevelse af Brøndby IF’s elitemiljø samt give Brøndby IF mulighed for at se spilleren an på tætteste hold.

Også til målmænd

Campen er ikke kun rettet mod markspillere. Er du målmand, skal du blot vælge denne position i stedet for markspiller under billetkøbet.

Vær venligst opmærksom på, at det ikke er sikkert, at det er muligt at ombytte fra den ene kategori til den anden efter billetkøbet, ligesom den ene kategori godt kan være udsolgt, mens der stadig er ledige pladser i den anden.

Fem dage inkl. frokost for U10-U13

Årgangene til denne camp vil være 2002-2005, og prisen for fem dages Masterclass Elitecamp inkl. frokost, tøjpakke, frugt m.m. er kr. 3.000,-. Tøjpakken indeholder t-shirt, shorts, sokker, drikkedunk og en bold. 

For at give alle den bedst mulige oplevelse vil campen blive niveauinddelt.

Spillere i årgang 2002 skal købe billet til U13, 2003 til U12, 2004 til U11 og 2005 til U10. 

Billetter til Masterclass Elitecamp 2015 kan købes på brondby.com/billet. Vær opmærksom på de forskellige billetkategorier (målmand/markspiller), tøjstørrelser og årgange.