Optakt: Næste Crossbar-kvartfinale skal afgøres

28.04.2015 13:54

Onsdag er det endnu en gang tid til Bet25.dk’s Crossbar Challenge og dermed også tid til at finde ud af, hvem der skal møde Martin Ørnskov i semifinalen. Over for hinanden står Michael Falkesgaard og Holmbert Fridjonsson.

Konceptet er simpelt: De to spillere får fem bolde hver i en head-to-head-duel. Turneringen er formet som et cup-system, hvor vinderne går videre til næste runde. Du kan se kvartfinalen mellem Falkesgaard og Fridjonsson i morgen aften på kanalsport.dk. Og Bet25 har - naturligvis - taget skridtet videre og udbyder odds på dette og alle andre Crossbar Challenge-opgør. 

Både Fridjonsson og Falkesgaard er unge dark horses til den samlede sejr. Fridjonsson har i manges øjne en fordel i at være vant til at skyde mod mål, hvor Falkesgaard som målmand ofte træner udspark med præcision. I tillæg viste Falkesgaard i sin 1/8-finale med tre træffere på overliggeren, at man bestemt ikke bør regne ham ude af noget som helst. 

Skal man tro oddsene hos Bet25.dk, er der lagt op til en hel lige kamp, hvor de begge er sat til odds 1.85 for at vinde. 

Bet25-salgschef Daniel Grønhøj ser frem mod den spændende duel.

- Jeg er selvfølgelig spændt på at se, hvem der går videre af de to unge gutter. Og denne her duel kan meget vel først blive afgjort i sidste spark, hvis ikke der skal ekstra spark til for at finde en vinder. Samtidig glæder jeg mig til at se, om Falkesgaard er lige så fræk denne her gang, som da han sidst klappede sit sidste spark op på overliggeren med venstrefoden. 

Samtidig er han glad for Crossbar Challenge: 

- Vi er i kvartfinalerne, og jeg er yderst tilfreds med at se turneringen udvikle sig. Det er ganske unikt, at vi hos Bet25.dk i samarbejde med Brøndby IF har dette format med en turnering, der løber hen over foråret. Det giver både Bet25-brugere og Brøndby-fans i al almindelighed en unik mulighed for at komme endnu tættere på spillerne. Og det er vi meget glade for.  

Du finder oddsene på duellen under Superliga-sektionen på Bet25.dk.