Optakt: Info og stats om BIF-FCV

23.04.2015 09:40

Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - FC Vestsjælland, Alka Superliga 14/15, 26. runde
Kickoff: 26. april kl. 17:00
Dommer: Jakob Kehlet
TV: Canal 9 (optakt fra 16:00)
Liveupdate: @BrondbyLive
Sportsbar 1964: Åben fra kl. 14:00
Portene åbner: Sydsiden og presseindgang 15:00, resten af stadion 15:30

Udvalgte Bet25-kampodds
Over/under 2,5 mål: Over: 1.90 Under: 1.95
Begge hold scorer: Ja: 4.55 Nej 1.16
Brøndby IF holder rent bur: Ja: 2.15 Nej: 1.65

Superligaform
Brøndby IF: T-V-U-V-V
FC Vestsjælland: V-U-V-T-T

Seneste fem indbyrdes Superligaopgør (kun en kamp tidligere)
22.03.2015 FC Vestsjælland 0-1 Brøndby IF
19.10.2014 Brøndby IF 5-0 FC Vestsjælland
27.04.2014 Brøndby IF 2-2 FC Vestsjælland
04.11.2013 FC Vestsjælland 0-2 Brøndby IF
21.07.2013 Brøndby IF 1-1 FC Vestsjælland

Karantæne
Ferhan Hasani
Lebogang Phiri

Karantæne ved næste advarsel
Martin Ørnskov (3 point)
Dario Dumic (3 point)
Riza Durmisi (3 point)
Teemu Pukki (3 point)
Daniel Agger (6 point)
Christian Nørgaard (6 point)
Martin Albrechtsen (6 point)
------
Oliver Lund (3 point)
Apostolos Vellios (3 point)
Jukka Raitala (3 point)
Anders Kure (3 point)

Vinkler om kampen
Det er Superligakamp nr. 6 mellem Brøndby IF og FC Vestsjælland. Statistikken siger tre sejre til Brøndby IF, to uafgjorte og ingen nederlag samt en målscore på 11-3 set med Brøndby IF’s øjne.

Brøndby IF’s fem kampe mod FC Vestsjælland uden nederlag er klubbens fjerdebedste præstation mod en anden Superligaklub, kun overgået af kampene mod Aarhus Fremad (5V-1U-0T), Ikast FS (11V-3U-0T) og Næstved IF (13V-4U-0T).

Hvis Brøndby IF ikke får scoret mod FC Vestsjælland, vil det være tredje Superliga-hjemmekamp i træk, at Brøndby IF forlader grønsværen målløs. Det vil samtidig være en tangering af Superliga-klubrekorden, der er mere end 24 år gammel og blev sat i tre hjemmekamp i maj 1991!

FC Vestsjælland er uden nederlag i de tre seneste Superligakampe, hvilket klubben kun har præsteret bedre i august-september 2013. Seneste nederlag til FC Vestsjælland var den 22. marts 2015, hvor modstanderen var… Brøndby IF.

Det er over et halvt år siden, at Brøndby IF sidst tabte to Superligakamp i træk (september 2014). På Brøndby Stadion er det ikke blevet til to nederlag i træk siden oktober-november 2012.

Hvis Brøndby IF kan holde FC Vestsjælland fra at score, vil det være 13. clean sheet i indeværende sæson. Et højere antal clean sheets på en hel sæson har Brøndby IF kun præsteret i fem sæsoner tidligere, senest i 2008/09.

Jakob Kehlet dømmer sin Superligakamp nr. 105 og den 24. med deltagelse af Brøndby IF (10V-3U-10T). Han dømte også opgøret mellem Brøndby IF og FC Vestsjælland i oktober 2014, der endte med en sejr på 5-0 til Brøndby IF med fem forskellige målscorere.

Kampens første scoring har stor betydning for, om Brøndby IF får point eller ej. I indeværende sæson har Brøndby IF scoret først i 13 kampe (11V-2U-0T) og er kommet bagud i 10 kampe (0V-1U-9T); to kampe er endt uden scoringer.

Hvis Ariel Nunez scorer mod FC Vestsjælland vil det være hans 10. scoring i Superligaen i hans blot 25. Superligakamp. I givet fald vil han træde ind blandt de 50 hurtigste spillere (målt på antal kampe) til at opnå 10 scoringer i Superligaen.

Brøndby IF har spillet fire DM-kampe tidligere den 26. april. Den første mod Brønshøj BK i 1987 endte med en sejr på 2-1, hvorimod de tre seneste, alle i Superligaen, er endt uafgjort, heraf 0-0 i begge kampe på Brøndby Stadion.

To spillere kan fejre jubilæer, nemlig Johan Elmander med 75 kampe i Superligaen og Ariel Nunez med 25 Superligakampe.