Målmandscamp: Bliv trænet som Lukas Hradecky

21.04.2015 12:05

Er du en fodboldgal målmand, så er der lige straks rig mulighed for at udfolde dit talent til Masterclass Målmandscamp, hvor du vil blive trænet af Brøndby IF's dygtige målmandstrænere.

Den spændende camp foregår den 1.-2. maj for målmænd, der er født i årgang 2001, 2002 eller 2003, og du kan sikre dig en plads via brondby.com/billet.

Programmet for Masterclass Målmandscamp er tilrettelagt af Superliga-holdets målmandstræner, Jan Hoffmann, som til daglig arbejder med Lukas Hradecky, Michael Falkesgaard og unge Andreas Hansen. Jan Hoffmann og målmandstræner Sten Christensen fra Brøndby Masterclass er blandt de topdygtige trænere, som vil tage de tilmeldte målmænd igennem to dages fodboldskole i kunsten at stå på mål.

Prisen er kr. 1.500,-, som inkluderer en tøjpakke samt individuel udtalelse fra trænerteamet.

Læs også: