Optakt: Info og stats om hjemmekampen mod Hobro IK

17.04.2015 10:55

Kampinfo
Kamp: Brøndby IF - Hobro IK, Alka Superliga 14/15, 25. runde
Kickoff: 19. april kl. 17:00
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
TV: Canal 9 (optakt fra 16:00)
Liveupdate: @BrondbyLive
Sportsbar 1964: Åben fra kl. 14:00
Portene åbner: Sydsiden og presseindgang 15:00, resten af stadion 1:30

Udvalgte Bet25-kampodds
Antal Brøndby-mål: 1: 2.20 2: 2.45 3: 2.50
Der bliver scoret i løbet af de første 10 minutter: 4.00
Brøndby IF holder buret rent: Ja: 1.95 Nej: 1.80

Superligaform
Brøndby IF: V-U-V-V-T
Hobro IK: V-U-T-V-V

Seneste indbyrdes Superligaopgør (kun to kampe tidligere)
09.11.2014 Hobro IK 3-0 Brøndby IF
03.08.2014 Hobro IK 2-0 Brøndby IF

Karantæne
Daniel Agger
------
Jacob Tjørnelund

Karantæne ved næste advarsel
Dario Dumic (3 point)
Riza Durmisi (3 point)
Teemu Pukki (3 point)
Daniel Agger (6 point)
Martin Ørnskov (6 point)
Martin Albrechtsen (6 point)
Lebogang Phiri (6 point)
Ferhan Hasani (6 point)
------
Martin Mikkelsen (3 point)
Mads Hvilsom (3 point)
Quincy Antipas (3 point)
Mads Justesen (4 point)
Anders Egholm (6 point)
Thomas Hansen (6 point)

Vinkler om kampen
Det er den tredje Superligakamp mellem Brøndby IF og Hobro IK. Brøndby IF har endnu til gode at tage det første point mod Hobro IK, og også den første scoring mod nordjyderne udestår stadigvæk.

Brøndby IF vil med et clean sheet mod Hobro IK tangere Superliga-klubrekorden på fem clean sheets i træk. Den har Brøndby IF præsteret ved tre tidligere lejligheder, senest i oktober-november 2013.

Hobro IK har i indeværende sæson spillet otte Superligakampe mod en klub fra Sjælland og har fået point i alle kampene på nær én (5V-2U-1T). På udebane har Hobro IK hidtil en sejr og en uafgjort mod sjællandske klubber.

I de seneste to år har Brøndby IF spillet 31 Superliga-hjemmekampe på Brøndby Stadion, og det er blot lykkedes udeholdet at vinde i fire tilfælde (16V-11U-4T).

Mads-Kristoffer Kristoffersen dømmer sin 66. Superligakamp og den 12. med deltagelse af Brøndby IF (5V-3U-3T). På Brøndby Stadion har Brøndby IF endnu sit første nederlag til gode med Mads-Kristoffer Kristoffersen som dommer (5V-1U-0T).

Brøndby IF har blot scoret seks af klubbens 27 mål i indeværende sæson i første halvleg. Derimod er Hobro IK’s mest målfarlige i kampens første kvarter, hvor klubben har scoret syv af klubbens 32 mål.

Kampens første scoring har stor betydning for, om Brøndby IF får point eller ej. I indeværende sæson har Brøndby IF scoret først i 13 kampe (11V-2U-0T) og er kommet bagud i 9 kampe (0V-1U-8T); to kampe er endt uden scoringer.

Hvis Ariel Nunez scorer mod Hobro IK vil det være hans 10. scoring i Superligaen i hans blot 24. Superligakamp. I givet fald vil han træde ind blandt de 50 hurtigste spillere (målt på antal kampe) til at opnå 10 scoringer i Superligaen.

Brøndby IF har kun en gang tidligere spillet en DM-kamp den 19. april. Det var i 1998, hvor det hjemme på Brøndby Stadion blev til en sejr på 3-1 over Ikast FS på scoringer af Ebbe Sand (2) og Bo Hansen.