Masterclass: Tre gange tre point

13.04.2015 12:25

Dobbelt op på Masterclass-sejre i Vejle.
Både U19- og U17-holdet var på besøg i Vejle. Og U19-talenterne hev lørdagens første sejr i land, da det blev til en 1-0-sejr over hjemmeholdet.

Målet blev sat ind af Daniel Stückler i første halvleg på en standardsituation. Efter kampen havde cheftræner Per Frandsen denne kommentar:

- Især vores første halvleg var på et meget højt niveau. Defensivt gav vi intet væk, og vi var først på stort set alt nedfald og andenbolde. Offensivt er vi også rigtig godt med, og vi skaber en god håndfuld chancer, der nok godt kunne have affødt en scoring eller to mere.

Med sejren fortsætter Per Frandsens drenge de fornemme takter, og holdet er nu ubesejret i syv kampe og ligger på en femteplads i ligaen.

Vejle – Brøndby IF 0-1 (0-1)
0-1 Daniel Stückler

Startopstilling

Andreas Hansen

Daniel Anusic, Nicklas Halse, Mads Andersen, Marcelo Mendes

Emil Welcher, Amir Al-Ammari

Rezan Corlu, Nikolai Laursen, Jamil Faizi

Daniel Stückler

Bænken: Frederik Simson, Jonas Christoffersen, Kasper Gydesen

U17-holdet havde også taget turen til Nørreskoven, og også her blev det til en 1-0-sejr til de blågule Masterclass-talenter.

Målet blev sat ind i anden halvleg af Karl Dines Appelt, og sejren kunne også have været større, da gæsterne brændte et straffespark kort inden pausen. 

- Det var en kamp, der var præget af banens dårlige beskaffenhed, og vi måtte derfor i mange fasre af kampen gå på kompromis med vores spillestil. Men vi får langsomt sat os mere og mere på spillet, og igennem kampen har Vejle kun nogle få afslutninger fra distancen, fortæller cheftræner Søren Weber Juul.

U17-holdet er med sejren stadig med i toppen, hvor FC Nordsjælland stadig fører ligaen med tre point – dog med en kamp ekstra. 

Vejle - Brøndby IF 0-1 (0-0)
0-1 Karl Dines Appelt (48. min)

Startopstilling

Jacob Pryts Larsen

Christian Johansen – Christian Enemark – Joel Kabongo – Gregers Arndal-Lauritzen

Janus Samuelsen

Magnus Häuser – Karl Dines Appelt

Andreas Bruus – August Vitus Frandsen – Rasmus Grosen

Bænken: Jonas ”Mini” Madsen, Armend Aslani, Emil Bundgaard

U15: Drømmemål sænkede AB Tårnby
Allerede onsdag tog U15-holdet imod AB Tårnby hjemme i Brøndby. Og her blev det til en overbevisende sejr til de blågule på hele 4-1. Sejren blev ikke mindre flot af, at der blev sat nogle rigtig flotte mål ind – især målet til 2-0 var en perle, og det kan du se lige her.

- Vi spiller en kamp, som vi godt kan være tilfredse med. Især i første halvleg er vi i kontrol, dominerer på deres banehalvdel og er farlige på omstillinger og standarder. Og så scorer Falkengaard jo to rigtig fine mål, fortæller cheftræner Frank Hjortebjerg.

Med sejren fortsætter de unge Brøndby-talenter den flotte start på foråret. Her er det blevet til fire sejre i fire kampe, hvilket placerer dem på en andenplads efter FC København, der dog har spillet en kamp mere. 

Brøndby IF – AB Tårnby 4-1 (2-0)
1-0 Oliver Falkengaard
2-0 Oliver Falkengaard
3-0 Jesper ”Jobbe” Lindstrøm
4-0 Jesper ”Jobbe” Lindstrøm

Startopstilling

Rasmus Alexander From

Jetrim Dzeladini – Oliver Emil Fotel Hansen – Lasse Munkholm – Lucas Steen

Benjamin Laursen

Jonas Milner Rosfeldt – Osman Jabarkhil

Oliver Falkengaard – Ertu – Selmin Borancic

Bænken: Jesper ”Jobbe” Lindstrøm, Mikkel Dyregaard, Morten Frendrup