Ny "energi-aftale" mellem Brøndby IF og High5

31.03.2015 11:15

For at kunne yde sit maksimale på fodboldbanen har man brug for de bedste forudsætninger. Og har man målet om at være de bedste, skal man også have de bedste produkter til rådighed under træning og kamp. 

Derfor har Brøndby IF og energiproduktet High5 indgået en samarbejdsaftale, der sikrer Brøndby-spillerne det bedste inden for sportsernæring. High5 er et af de absolut førende mærker på markedet, og firmaet udvikler hele tiden deres produkter, så de kan give kunderne det allerbedste. 

Produkter fra øverste hylde

Og det er derfor, at Brøndby IF har valgt at indgå et samarbejde med netop High5, fortæller sportsdirektør i Brøndby IF, Per Rud:

- Vi kender High5 som et energiprodukt af yderst høj kvalitet med et stort fokus på kamprelateret ernæring. Så derfor er det også oplagt, at vi i Brøndby IF bruger produkter fra allerøverste hylde, så vi kan få det maksimale ud af vores spillere, siger sportschefen.

High5 er især kendt for deres store spænd af elektrolytprodukter, der giver kroppen alle de nødvendige mineraler under træning og som derfor også hjælper på restitutionen. 

- Hos High5 er vi glade for at se, at flere og flere går op i, hvad de spiser og drikker - også i forbindelse med deres sport. Løbere, cykelryttere og triatleter har gjort det længe, men nu har mange andre sportsfolk fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at have tilstrækkelig energi i kroppen til at udføre den præstation, man har trænet og lagt taktik til.
 
- Vi ved, at mange fodboldkampe bliver afgjort i slutningen, og at træthed og energiniveau spiller en stor rolle. Derfor er vi stolte over, at High5 Sportsernæring fremover kan bidrage til at holde Brøndby-spillerne ekstra skarpe, når det hele spidser til, lyder det fra Anders Nygaard fra EnergySport, der distribuerer High 5’s produkter i Danmark.
 
Brøndby IF vil i forbindelse med træning og kamp bruge forskellige High5-produkter som EnergySource-sportsdrik, Gels, EnergyBars og ikke mindst Zero tabs, der med indhold af elektrolytter og mineraler blandt andet kan være med til at mindske kramper.
 
High5 har i 20 år været markedsledende på sportsernæring. Denne position er opnået gennem konstant forskning efter nye formler og metoder til at hjælpe atleter bedst på vej mod deres mål. High5 Sportsernæring distribueres i Danmark af EnergySport og forhandles i mange sportsbutikker samt specialbutikker for løb, cykling og triatlon.