Køb billet til Hobro, FCV og AAB nu

25.03.2015 15:55

Superligaen er gået ind i sin sidste fase, og det betyder også, at Brøndby IF skal sætte slutspurten ind for at være med i kampen om medaljer. Og det kan du hjælpe med til.

Efter kampen mod FC København næste mandag er der nemlig fem hjemmekampe tilbage i sæsonen, og allerede nu kan du sikre dig billet til tre af dem. 

To gange nordjysk og én vestsjællandsk

Søndag den 19. april er der revanche på menuen, når Hobro gæster Brøndby Stadion. Oprykkerne har trukket det længste strå ved de seneste to møder, men forhåbentlig venter der nordjyderne en helt anderledes oplevelse, når de kommer på besøg.

Allerede ugen efter - den 26. april - triller bolden igen på Brøndby Stadion. Denne gang er det FC Vestsjælland, der er modstanderen, og sidst de var på besøg, endte det med sæsonens største Brøndby-sejr (5-0).

De forsvarende mestre, AaB, kommer også en tur til Vestegnen, og sidst de gjorde det, måtte de tage tilbage til Nordjylland med et nederlag på 2-1. Den præstation skal gentages, når de rødhvide kommer forbi den 10. maj. 

Billetterne til alle disse tre kampe kan købes på dette link.

Billetter til kørestolsbrugere

Der er et begrænset antal pladser på Apollo Nedre til kørestolsbrugere. Disse billetter kan købes ved at klikke her eller ved personlig henvendelse i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion (dog ikke på kampdage). Prisen er 140 kr. inkl. ledsager, og billetter til kørestolsbrugere sælges kun i forsalg.