Første træningskamp: Stort nederlag i Hoffenheim

22.01.2015 16:20

Brøndby IF fik kam til sit hår i årets første træningskamp. TSG 1899 Hoffenheim, som starter Bundesligaen næste weekend, vandt således hele 7-0 i eftermiddagens opgør på Dietmar-Hopp-Stadion i det sydtyske.

De to første mål blev scoret i første halvleg, hvor de blågule stillede med følgende spillere: Hradecky, Crone, Dumic, Agger, Da Silva, Ørnskov, Phiri, Hasani, Nuñez, Laursen og Pukki.

I pausen kom Falkesgaard, Semb, Albrechtsen, Thygesen, Corlu og Szymanowski ind. I løbet af anden halvleg fulgte indskiftningerne af Almebäck, Fridjonsson og Stückler.

De fleste af værternes mål kom på baggrund af store fejl i defensiven, hvor det kom til at se unødvendig let ud for de blåklædte tyskere, der i en periode i anden halvleg scorede tre mål inden for få minutter.

brondby.com bringer reaktioner på opgøret senere.