Se truppen til Hoffenheim-kampen

21.01.2015 09:15

Onsdag morgen mødtes spillere og ledere i Kastrup Lufthavn, hvorfra turen går til Tyskland til årets første træningskamp.

Kampen spilles mod Bundesligaklubben TSG 1899 Hoffenheim på Dietmar-Hopp-Stadion torsdag kl. 14:30.

Husk at du kan se kampen live på Kanalsport.dk, der streamer opgøret med optakt fra kl. 14:15. Vær opmærksom på, at det kræver, at man enten har eller opretter en bruger hos Kanal Sport/Bet25 for at få adgang. På grund af spillelovgivningen skal man bruge sit NemID for at oprette brugeren. Det er gratis for brugerne at streame kampen.

Hos Brøndby IF's hovedsponsor, Bet25, kan du også finde spil og gode odds på træningskampen. Eksempelvis giver en sejr til Brøndby IF pengene 6,25 gange igen.

Syv spillere mangler - flere Masterclass-talenter med

Cheftræner Thomas Frank har valgt at tage følgende nedenstående 23 spillere med i flyet mod Hoffenheim.

Johan Elmander er lige hjemvendt fra landsholdstur med Sverige og spares derfor. Det samme gælder for Thomas Kahlenberg og Elba Rashani, der på grund af skader ikke er så langt fremme i deres træningsforløb som resten af truppen. 

Derudover må Brøndby IF som bekendt undvære Frederik Holst, Riza Durmisi, Christian Nørgaard og Andrew Hjulsager, der alle er med på U21-landsholdets tur til Tyrkiet.

Til gengæld er der blevet plads til flere af Brøndby Masterclass' lovende talenter. Således er både Rezan Corlu, Daniel Stückler og Nicklas Halse fra U19-holdet med, mens Magnus Häuser fra U17 også er i truppen.

Truppen mod TSG 1899 Hoffenheim

1. Lukas Hradecky (GK)
16. Michael Falkesgaard (GK)
2. Michael Almebäck
3. Fredrik Semb
5. Martin Albrechtsen
6. Martin Ørnskov
8. Alexander Szymanowski
9. Teemu Pukki
10. Ariel Nuñez
15. Mikkel Thygesen
18. Lebogang Phiri
20. Dario Dumic
22. Daniel Agger
23. Patrick Da Silva 
24. Ferhan Hasani
25. Holmbert Fridjonsson 
27. Svenn Crone
28. Daniel Holm
29. Nikolai Laursen
31. Nicklas Halse
32. Rezan Corlu
34. Daniel Stückler
35. Magnus Häuser

Hos Brøndby IF's hovedsponsor, Bet25, kan du spille på træningskampen. En sejr til Brøndby IF giver pengene 6,25 gange igen.