50 år: Mine Brøndby-minder - Pia Allerslev

28.11.2014 11:46

2014 er jubilæumsåret for Brøndby IF. I 50 år har klubben både oplevet smertefulde nederlag og store triumfer. Det er blevet til mesterskaber, pokaltitler og europæiske storkampe. Alt sammen er sket på baggrund af det store fællesskab og den mangfoldighed, der kendetegner klubben. 

brondby.com vil op til jubilæumskampen den 7. december mod Silkeborg IF dagligt bringe en artikel, der skal sætte fokus på en af de hundredtusindvis af Brøndby-fans, der findes rundt omkring i Danmark. 

I denne udgave af “Mine Brøndby-minder” har vi haft en linje igennem til Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune, der er kommet på Brøndby Stadion siden starten af 90'erne.

Jeg har haft mange gode oplevelser som Brøndby-fan, men den største af dem alle var...

...da jeg på vej til Brøndby Stadion mødte ham, der senere skulle blive min mand og far til mine børn. Vi mødtes i rygerkupeen i S-toget i vores gule trøjer - og har været sammen siden.

Det kan være svært at vælge, men min 'all time' favoritspiller i Brøndby-trøjen er...

...Morten Wieghorst. Fordi manden altid gik forrest, når der skulle kæmpes. Jeg ved ikke, hvor mange kampe jeg har set, hvor han skulle have bandage på hovedet. Når det skete, så vidste Faxe-tribunen, at vi nok skulle vinde.

Den Brøndby-kamp, jeg ville ønske, jeg aldrig var gået glip af, er....

...miraklet i Karlsruhe, fordi Brøndby var dømt store tabere efter 1-3 i Danmark, og ingen troede, vi kunne gå videre. Det ændrede 5-0 i Karlsruhe på.

LÆS OGSÅ: