Presse-info: Akkreditering til pokalkampen 3. december

27.11.2014 15:42

Onsdag den 3. december spiller Brøndby IF mod Skovbakken IK i DBU Pokalen. Selv om Brøndby IF på papiret er udehold, bliver kampen afviklet på Brøndby Stadion med kickoff kl. 18:00.

Det er muligt at anmode om en akkreditering, hvis du skal dække kampen. Det sker ved at sende en mail til [email protected] med navn, medie og funktion på dagen. Denne mail skal være os i hænde senest tirsdag den 2. december kl. 10:00

OBS: Akkreditering er som sædvanlig kun for arbejdende presse på dagen. Husk ligeledes, at der fra denne sæson er kommet ny presseindgang til Brøndby Stadion. Den er placeret til højre for Brøndby Shoppen (tårn 2).