Nørgaard-ros efter 2-1 over FCN: Alle bød ind

25.11.2014 14:29

Det var to stærke Reserveliga-mandskaber, der stod over for hinanden mandag eftermiddag på bane 27 i Brøndby.

Gæsterne fra FC Nordsjælland havde blandt andre Ivan Runje, Martin Vingaard, David Moberg Karlsson, Mario Ticinovic og Morten Nordstrand med, men det var Szymanowski, Holst, Albrechtsen og co., der tog alle tre point med en 2-1-sejr. Til stor glæde for assistenttræner Claus Nørgaard, som står i spidsen for holdet.

- Vi lukkede en lige kamp. Det er en kunst, vi har haft svært ved at mestre tidligere i Reserveligaen. En del af udviklingen på holdet er at lære at afgøre og vinde de tætte kampe, så det var dejligt at se, siger Claus Nørgaard.

- Der skal lyde en stor ros for spillernes mentale tilgang til kampen. Alle var koncentrerede og bød samtidig ind med stor energi til helheden på holdet. Derudover skal der lyde et tillykke til Magnus Häuser fra U17-holdet, som fik sin debut i Reserveligaen.

Brøndby IF - FC Nordsjælland 2-1
1-0 Alexander Szymanowski
1-1 Mikkel Jensen
2-1 Nikolai Laursen

Startopstilling

M. Falkesgaard

M. Almebäck - F. Semb - M. Albrechtsen - S. Crone

L. Phiri - F. Holst

D. Holm - N. Laursen - A. Szymanowski

A. Nuñez

Indskiftet: Heini Vestndal og Magnus Häuser.