Truppen mod SønderjyskE er udtaget

22.11.2014 14:05

Søndag kl. 17:00 skal Brøndby IF atter i aktion i Superligaen efter sidste rundes skuffelse ude mod Hobro. Denne gang gælder det hjemmekampen på Brøndby Stadion mod SønderjyskE, der bliver transmitteret på CANAL 9.

Cheftræner Thomas Frank har udtaget nedenstående bruttotrup bestående af 19 spillere til opgøret, hvoraf én spiller sorteres fra inden kickoff. Frederik Holst er ude med karantæne, Christian Nørgaard står over søndagens kamp grundet småproblemer med det ene knæ ("Nør" forventes tilbage i træning i den kommende uge), mens også Martin Albrechtsen glider ud af truppen. Nye i truppen er Fredrik Semb og Ariel Nuñez. Både Daniel Agger og Johan Elmander, der udgik med skader mod Hobro, er at finde blandt de udvalgte.

Brøndby IF er det seneste hold, der har besejret SønderjyskE, som er ubesejret i hele ni Superligakampe. Tilbage i august blev det til en 2-0-hjemmesejr på Brøndby Stadion. Skulle det ske igen, kan du hos Brøndby IF's hovedpartner, Bet25.dk, få odds 2.95 på en Brøndby-sejr på to mål eller flere.

Truppen mod SønderjyskE

1. Lukas Hradecky (GK)
16. Michael Falkesgaard (GK)
2. Michael Almebäck
3. Fredrik Semb
6. Martin Ørnskov
7. Thomas Kahlenberg
8. Alexander Szymanowski
9. Teemu Pukki
10. Ariel Nuñez
11. Johan Elmander
14. Elba Rashani
15. Mikkel Thygesen
17. Riza Durmisi
18. Lebogang Phiri
20. Dario Dumic
21. Andrew Hjulsager
22. Daniel Agger
23. Patrick Da Silva 
25. Holmbert Fridjonsson