Vilfort: Roma-bolden er et fantastisk klenodie

21.11.2014 15:30

For 23 år siden overværede over 18.000 mennesker en af Brøndby IF’s største kampe, da man på hjemmebane tog imod AS Roma i Europa Cuppens-semifinale. Aldrig før og aldrig siden er en dansk klub nået så langt i en europæisk turnering, hvorfor der var tale om et stort historisk øjeblik i dansk klubfodbold. 

På søndag kan du være en del af historien, når en meget betydningsfuld genstand fra kampen vender hjem. 

Når dommer Kenn Hansen fløjter til pause i kampen mellem Brøndby IF og SønderjyskE, sker der således noget meget specielt. Via Brøndby IF’s sponsornetværk vender kampbolden fra en af de legendariske Roma-kampe hjem til klubben og bliver overleveret på midten af banen i pausen.

Herunder kan du læse boldens forunderlige rejse, samt hvad en af Roma-kampens hovedpersoner, Kim Vilfort, mener om den lille rundes hjemkomst, og hvordan gaven desuden medfører en donation til kræftramte børn. 

En tur til Oslo bragte bolden hjem

Der sker mange sjove, spændende og lærerige ting, når Brøndby IF’s sponsorer er på netværkstur. Alligevel var der næppe mange, der på sponsornetværkets tur til Oslo havde regnet med at få en 23 år gammel bold med hjem. På turen møde netværksgruppen en tjener, der gerne ville give bolden til Brøndby IF i jubilæumsgave. 

Tjeneren, hvis borgerlige navn er Klaus V. Andersen, fik i starten af 90'erne bolden i konfirmationsgave af sin onkel. Brøndby IF er dog ikke Klaus’ favoritklub, hvorfor bolden fik en plads på forældrenes loft, hvor den har ligget lige siden. Klaus vil i anledning af 50-års jubilæet give bolden til Brøndby IF som en gave, og selv om bolden formodentlig ville kunne indbringe en fin sum penge, har han afvist at modtage betaling for det. Til gengæld har den glade giver spurgt, om man kunne starte en indsamling til et godt formål - en ide sponsornetværket og Brøndby IF meget gerne vil støtte op om.

Derfor vil der i henholdsvis Laudrup- og Vilfort-loungerne til søndagens kamp blive samlet ind til en donation, der skal gå ubeskåret til børnecancerafdelingen på Rigshospitalet. 

Vilfort: Fantastisk klenodie 

En af de personer der var på stadion tilbage i 1991, var Kim Vilfort, som startede inde i kampen mod romerne. Han er begejstret for, at bolden er tilbage på Brøndby Stadion og husker tilbage på dengang, kuglen var i spil. Hjemmekampen endte uden mål, og i udekampen var man millimeter fra at sikre sig en plads i finalen. Trods skuffelsen husker Vilfort tilbage på et møde med et storhold, hvor hele Danmark fulgte med, og hvor man ikke bare lagde sig fladt ned:

- Det var jo første gang, at et dansk hold var i en europæisk semifinale, så der var en super opmærksomhed omkring det. Vi havde stor mobiltribune på stadion, så der var plads til alle de mennesker, der havde lyst. Jeg tror, der var en 18-20.000 på stadion den dag, siger Vilfort, der retrospektivt mener, at Brøndby IF nok burde have fået tre point.  

- Vi spillede faktisk en rigtig god hjemmekamp og havde troen på tingene. Det var ikke fordi, vi væltede os i chancer, men vi havde godt fat i dem, og de havde ikke meget, så en lille 1-0’er havde ikke været uretfærdigt. Det var der ikke nogen, der kunne have sagt noget til, så set i bakspejlet skulle vi nok have vundet.

Det blev som bekendt ikke til videre avancement for Brøndby IF, men kampen står stadig som en af de største i klubbens historie. Derfor er Vilfort glad for, at bolden fra kampen nu kommer hjem til Brøndby Stadion. 

- Det er jo rigtig sjovt, at den kommer hjem. Det er klart, at når klubben bliver ældre, så kommer der flere ting, som får historisk værdi, og det er sådan en bold fra en semifinale i høj grad. Det er ikke blevet nemmere, siden vi var i semifinalen, så det er langt fra sikkert, at et dansk hold nogensinde når så langt igen. Så de kampe står som noget ekstra, og derfor er det et fantastisk klenodie at få tilbage til klubben, siger Vilfort. 

I pausen af søndagens kamp kan du altså se Klaus V. Andersen overlevere bolden til netop Kim Vilfort og repræsentanter for Brøndby IF's partnernetværk.