Søndag: Gratis huer og vanter på Brøndby Stadion

21.11.2014 15:45

På søndag kl. 17 møder Brøndby IF SønderjyskE på Brøndby Stadion.

Inden kampen uddeles der gratis huer og vanter ud på udvalgte tribuner og ved udvalgte indgange.

Du risikerer med andre ord ikke at fryse om ørerne eller fingere, hvis temperaturen kryber mod nul på søndag.

De specielle huer og vanter er en del af en fælles Superliga-vinterkampagne iværksat af klubberne for at trække flere tilskuere på stadion i de fire sidste spillerunder af efteråret og første to spillerunder af foråret, hvor Superligaens tilskuertal traditionelt set ligger under sæsongennemsnittet.

Vi sørger med andre ord for at holde dig varm på søndag på Brøndby Stadion - forhåbentlig også med godt spil og en sejr på banen!