Bag kulisserne: Historien foreviget i jubilæumstrøjen

21.11.2014 10:20

I anledning af Brøndby IF's 50-års jubilæum er der lanceret en særlig jubilæumstrøje inspireret af nogle af klubbens tidlige spilledragter.

I jubilæets ånd har vi samlet en gruppe tidligere spillere (og en nuværende), som hver især repræsenterer en periode i Brøndby IF's 50-årige historie. Resultatet blev et legendarisk holdfoto i jubilæumstrøjen, der symboliserer det halve århundrede, der rundes den 3. december.

Her kan du komme med bag kulisserne, da holdfotoet blev knipset.

Spillerne på jubilæums-holdfotoet er: Per Bisgaard, Ebbe Skovdahl, Kim Vilfort, Bent "Turbo" Christensen Arensøe, Jim Stjerne Hansen, Per Nielsen, Per Bjerregaard, Bjarne Jensen, Brian Chrøis, Frederik Holst, Henrik Jensen, John Faxe Jensen, Ole Østergaard, Kim Daugaard og Lars Olsen.