50 år: Stor jubilæumskamp for blot 64 kr.

18.11.2014 11:58

Søndag den 7. december slutter Brøndby IF jubilæumsåret af med den store jubilæumskamp på Brøndby Stadion. Modstanderen er Silkeborg IF, og kickoff er kl. 17:00.

Der er lagt op til et brag af en 50-års fest, og selv om der er mere end to uger til kampen, er der allerede rift om billetterne.

Tidligere havde sæsonkortholderne mulighed for at tilkøbe to billetter til 19,64 kr. Derefter lagde vi et begrænset antal billetter til 50 kr. ud til alle, og begge tilbud blev taget godt imod.

Derfor følger vi nu op med 1964 billetter til blot 64 kr. (børn 50 kr.) - køb billet her.

Du kan altså komme ind til den store jubilæumskamp den 7. december for blot 64 kr., hvis du slår til allerede nu. Tilbuddet gælder både langside og endetribuner, men kun til de 1964 første.

Brøndby Tifo har noget spændende i ærmet, og klubben har blandt andet sørget for et festfyrværkeri over stadion efter kampen, så hjælp os med at fylde Brøndby Stadion den 7. december.

Du køber billet via brondby.com/billet.