Teemu Pukki er Månedens Spiller i Superligaen

07.11.2014 11:00

Superligaen kårer i samarbejde med ligaens rettighedshavere hver måned en spiller, der har skilt sig ud fra mængden og fortjener hyldesten som Månedens Spiller.

Det valg er for oktober måned 2014 faldet på Brøndby IF's finske angriber Teemu Pukki.

Teemu Pukki modtog kort før kickoff i udekampen mod Hobro IK beviset på kåringen fra CANAL 9's ekspert Flemming Povlsen.

Pukki har siden ankomsten til Vestegnen imponeret med fine fighteregenskaber og mange mål. Nærmere betegnet er det blevet til 6 mål i de hidtil 8 kampe, han har spillet for Brøndby IF. Mon ikke der er flere i vente? Tillykke til Teemu Pukki med kåringen.