50 år: Masser af BS-busture til Brøndby Stadion

26.11.2014 15:10

Søndag den 7. december spiller Brøndby IF den sidste kamp i det 50. jubilæumsår, hvor Silkeborg IF kommer på besøg til en kamp, som du ikke vil misse! Det er den officielle 50-års-jubilæumskamp, og der vil denne dag være en masse ekstra at komme efter - udover "blot" at støtte drengene.

Brøndby Support har igennem nogle år haft stor succes med at arrangere busture fra henholdsvis Jylland og Fyn, hvor de i samarbejde med lokalafdelingen i det pågældende område har sendt busser til udvalgte kampe - både hjemme som ude.

Til jubilæumskampen er der også rig mulighed for at tilmelde dig en af de forskellige BS-busture til "Vilfort Park", så du også kan blive en del af den helt særlige dag!

Se de forskellige busture og opsamlingssteder nedenfor og læs meget mere om priser og andet hos Brøndby Support.

Bustur fra Vestjylland 

Turen køres i samarbejde med Brøndby Support Vestfronten.

Opsamlingssteder: Struer, Holstebro, Herning, Vejle og Fredericia.

Bustur fra Nordjylland

Opsamlingssteder: Hirtshals, Hjørring, Aalborg, Hobro, Randers, Århus, Horsens, Fredericia, Odense, Korsør.

Bustur fra Odense

Opsamlingssteder: Odense (Sir Club) samt Odense (afkørsel 50)

Bustur fra Frederikssund

Arrangeret af Brøndby Support Frederikssund (BSF).

Opsamlingssteder: Frederikssund

Bustur fra Allerød

Arrangeret af Brøndby Support Allerød (BSA).

Opsamlingssteder: Allerød 

-o-

Er du medlem, skal du købe billet til busturen i medlemsområdet hos Brøndby Support.

Er du ikke medlem af Brøndby Support, skal du købe din busturs-billet i BS-webshoppen.