Nu kan du bestille FIFA 15 Brøndby Edition

22.09.2014 16:10

Frigivelsen af FIFA 15 nærmer sig med hastige skridt, og traditionen tro kommer der en særlig Brøndby-version på hylderne i Brøndby Shoppen og på brondbyshoppen.dk.

I år er det en af de hjemvendte Brøndby-legender, der er på coveret. Som det fremgår af billedet ovenfor, kan du således få Johan Elmander til at pryde din spilsamling, uanset om du foretrækker PlayStation 4, PlayStation 3, Xbox One eller Xbox 360.

Den europæiske frigivelsesdato er torsdag den 25. september, men du kan forudbestille dit eksemplar af FIFA 15 Brøndby Edition med Johan Elmander på forsiden allerede nu. Det sker ved at klikke forbi brondbyshoppen.dk.