Lørdag: Fodboldquiz på 1964

01.10.2014 09:11

Vind hotel og kampbillet til europæisk storhold!

Lørdag den 4. oktober kl. 18:00 afholder Sportsbar 1964 årets store fodboldquiz. 

Her skal der dystes på paratviden indenfor fodbold. Har du en masse "ubrugelig" viden om det elskede spil, har du muligheden for at vinde flotte præmier. Der er blandt andet hotel + kampbilletter til et europæisk storhold samt rejsegavekort fra Sportenrejser.dk på spil.

Hold på maksimalt fire personer

Fodboldquizzen foregår i hold på op til fire personer, og billetter kan erhverves både som hold, men også som enkeltpersoner, hvis man har et ønske om at betale enkeltvis. 

Prisen for arrangementet er 149,- per person og inkluderer en burgermenu samt entré til quizzen. Billetter kan købes enkeltvis og i hold på www.brondby.com/billet.

NB. Ved at erhverve billetten enkeltvis har du også muligheden for at deltage, selv om du ikke lige skulle have muligheden for at samle et fuldt hold. Der vil således blive lavet et opsamlingshold, så alle har mulighed for at deltage. 

Programmet for dagen

16:00: Premier League
18:00 - 20:00: Burgere serveres
18:30: Premier League
20:00: Quizzen starter

Billetter købes her: www.brondby.com/billet.