Mads Nielsen udlejes til Brønshøj

01.09.2014 23:36

Brøndby IF og Brønshøj Boldklub er blevet enige om en aftale, som sender Mads Nielsen af sted på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.

Dermed vil den unge midterforsvarer være at finde i Brønshøj frem til sommeren 2015, hvor kontrakten med Brøndby IF udløber.

- Det har ikke været let at tage afsked med Mads, for han er en dygtig spiller, som vi godt kunne se spille en rolle i fremtiden. Omvendt må vi også konstatere, at konkurrencen i midterforsvaret er meget stærk, og at Mads' tålmodighed higer efter regelmæssig spilletid, fortæller sportsdirektør Per Rud og tilføjer:

- Det kan vi ikke give ham lige nu og her, men vi ønsker ham alt godt i fremtiden. Det er altid svært at tage afsked med en god dreng som Mads, og det har heller ikke været nemt at tage den beslutning, men valget har været hans, og det har vi valgt at respektere. 

- Mads har spurgt, om han stadig kan komme her og træne med ugentligt ved siden af træningen i Brønshøj, og det har vi accepteret, slutter Per Rud.