Masterclass-camp - skal du med?

25.08.2014 15:47

Opdatering 25.08.2014: Årgang 2008 er udsolgt. Der er tre pladser tilbage for årgang 2006 og én plads for årgang 2007.

Har du et barn, der er tosset med at spille fodbold? Og som er fra årgang 2006, 2007 eller 2008?

Så bør du læse mere om Masterclass Mikro Camp - en weekend spækket med fodboldtræning under ledelse af Brøndby IF's dygtige og dedikerede talenttrænere.

Sjove og lærerige dage med Brøndby-trænerne

Brøndby Masterclass er Brøndby IF's nye, store talentsatsning, og i weekenden den 30.-31. august vil talentarbejdet i Brøndby IF danne rammen om Masterclass Mikro Camp for årgangene 2006, 2007 og 2008.

Begge dage fra kl. 9:00 til kl. 15:30 vil der således være sjov og lærerig træning tilrettelagt af trænere fra Brøndby IF's talentafdeling.

Ud over træning og en intern turnering vil der også være mulighed for at få en rundvisning på Brøndby Stadion samt to billetter til Brøndby IF’s kamp søndag den 14. september mod Randers FC.

Pris og tilmelding

Prisen for at deltage i Masterclass Mikro Camp er kr. 750,- pr. barn, og alle deltagere vil få en tøjpakke bestående af t-shirt, shorts og en drikkedunk (værdi kr. 460,-). Sandwich og frugt er inkluderet begge dage.

Der er et begrænset antal pladser, som vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Er du medlem af en lokal talentklub under Brøndby Masterclass (se listen her), skal du henvende dig til din egen klubs Masterclass-kontaktperson for at blive tilmeldt.

Er du ikke medlem af en lokal talentklub under Brøndby Masterclass, foregår tilmeldingen via mail til [email protected]. Husk at angive navn, årgang og eventuelt nuværende klub.