Presseinfo: Akkreditering til kampen i Brugge

25.07.2014 11:18

Torsdag den 31. juli kl. 20:30 skal Brøndby IF i aktion på udebane mod Club Brugge fra Belgien i Europa Leagues tredje kvalifikationsrunde.

Den danske presse er velkommen til både presseseancen onsdag eftermiddag/aften og kampen torsdag aften, såfremt der er anmodet om akkreditering på forhånd.

Det er aftalt med Club Brugge, at danske medier akkrediterer sig via Brøndby IF. Dette skal ske senest tirsdag den 29. juli kl. 10:00 i en mail til [email protected], hvor både navn, medie og funktion oplyses.

Information om akkreditering til returkampen på Brøndby Stadion torsdag den 7. august følger på et senere tidspunkt.