U-træningskampe mod Bidvest Wits

23.07.2014 15:41

Brøndby IF's sydafrikanske samarbejdsklub, Bidvest Wits, sender i denne uge deres talentfulde U19-hold til Danmark for at spille to træningskampe mod de blågules U17- og U19-hold samt for at deltage i næste uges Scandic Cup i Lyngby.

På torsdag kl. 14 spiller Brøndby IF's U17-hold mod Bidvest på bane 2 bag Brøndby Stadion, mens Brøndby IF's U19-hold på lørdag kl. 10 ligeledes møder Bidvest - denne gang på bane 5. Der er naturligvis fri adgang til begge opgør.

Fra mandag i næste uge skal de talentfulde spillere fra Bidvest Wits så deltage i Scandic Cup i Lyngby.

Chef for Brøndby Masterclass, Kim Vilfort, siger:

- Vi er glade for igen at byde Bidvest velkommen på disse breddegrader. Som en del af aftalen med Bidvest er vi løbende i kontakt med klubben omkring deres spilleres og klubbens udvikling, men det gør selvfølgelig tingene lidt lettere, når vi kan se dem og udveksle viden på tætteste hold.

- Bidvests ungdomshold har et rigtig fornuftigt niveau, så for vores to ældste U-hold bliver det en god test frem mod sæsonstarten.