Sådan køber du sæsonkort til Brøndby Stadion

30.07.2014 13:06

OBS: Dette er en ældre artikel - hvis du er på udkig efter sæsonkort til 2016/17-sæsonen, kan du trykke her.
 
Adgang til alle Superliga- og pokalkampe på Brøndby Stadion i 2014/15-sæsonen?
 
Hvis dit svar til ovenstående spørgsmål er ja tak, så er det nu, at du skal slå til. Salget af nye sæsonkort er således skudt i gang via brondby.com/kort.
 
Med et sæsonkort bliver prisen pr. kamp billigere end ved billetkøb, og du får forkøbsret på billetter til de europæiske kampe på Brøndby Stadion. Læs mere om dette nedenfor.
 
Forkøbsret til Europa-bold
Hvis du køber et sæsonkort til en nummereret plads, vil du få forkøbsret til denne, når Brøndby IF skal spille europæiske kampe.
 
Da udebaneafsnittet til de europæiske kampe kan variere alt efter modstanderen, vil forkøbsretten for sæsonkortholdere på Nordea-tribunen muligvis gælde til et andet sted på stadion. Særskilt information om dette vil følge, såfremt det bliver aktuelt.
 
Køber du et sæsonkort til Sydsiden, vil du selvfølgelig også have forkøbsret på billet, når det går Europa-løs på Brøndby Stadion.
 
Hvornår og hvordan kan jeg købe sæsonkort?
Du kan købe sæsonkort fra fredag den 20. juni 2014 kl. 11:00. Dette kan ske enten online via brondby.com/kort eller ved besøg i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion.
 
Hvis du ønsker at købe et sæsonkort og er medlem af Fællesskabet Aktionær (minimum 2.000 navnenoterede aktier), bedes du kontakte billet- og sæsonkortansvarlig Tim Berggren via [email protected].
 

Se oversigten over priserne på Superligabilletter og sæsonkort til sæsonen 2014/15 her:

  Voksen Barn Pensionist

 

Løssalg fra den 20. juni 2014
Sæsonkort Nordea 1199,- 599,- 699,-
Sæsonkort Sydsiden 1399,- 599,- 799,-
Sæsonkort Loxam, midt for 1999,- 599,- 1099,-
Sæsonkort Loxam, øvrige
Sæsonkort Apollo, nedre
1699,-
1799,-
599,-
599,-
999,-
999,-
Billetpriser, Superliga (før kampdage)
Billet Nordea 80,- 50,- -
Billet Sydsiden 100,- 50,- -
Billet Loxam, midt for 150,- 50,- -
Billet Loxam, øvrige 130,- 50,- -
Billet Apollo, nedre 140,- 50,- -
Billetpriser, Superliga (på kampdage)      
Billet Nordea 100,- 70,- -
Billet Sydsiden 120,- 70,- -
Billet Loxam, midt for 170,- 70,- -
Billet Loxam, øvrige 150,- 70,- -
Billet Apollo, nedre 160,- 70,- -
 
 
Herunder kan du se en stadionoversigt inddelt i prisområder - klik her for større version.
 
stadion
 
Regner du prisen for nye sæsonkort ud som pris pr. hjemmekamp, giver det følgende priser:
 
118 kroner pr. kamp på Loxam (dyreste kategori)
100 kroner pr. kamp på Loxam (billigste kategori)
82 kroner pr. kamp på Sydsiden
71 kroner pr. kamp på Nordea
106 kroner pr. kamp på Apollo
 
Pris pr. kamp er sæsonkortprisen for forlængelse divideret med 17 hjemmekampe. Her er ikke taget højde for, at der kan komme en eller flere pokalkampe med i købet.