Klar til søndag? Køb billet i forsalg

24.04.2014 10:26

På søndag kl. 17:00 er der atter Superligabold på Brøndby Stadion, når SønderjyskE lægger vejen forbi. Frem mod kampen opfordrer Brøndby IF tilskuerne til at købe billetter i forsalg.

Du køber dine billetter via brondby.com/billetterHusk at printe dem hjemmefra - og kom i god tid! 

Portene til Sydsiden åbner to timer før kickoff til denne kamp, altså kl. 15:00. De resterende indgange åbner kl. 15:30.

Der er penge at spare ved at købe senest lørdag. Billetpriserne er således 20 kroner dyrere på selve kampdagen - se prislisten her.

Brøndby IF vil fremadrettet allokere to billetluger i billetskuret ved Sydsiden til kun at sælge fortrykte billetter til Sydsiden Nedre, da 70 % af billetsalget på kampdagen er til denne tribune. Sydsiden-billetlugerne vil være de to luger længst ned mod Idrættens Hus. Det skulle gerne gøre købsprocessen hurtigere og køerne mindre. Derudover arbejdes der på yderligere tiltag, som kan gøre billetkøbsfasen og stadionadgangen på kampdagen mere smidig.