Skadesupdate

09.09.2013 10:50

Andrew Hjulsager måtte udgå af U19-landskampen mod Norge i fredags efter at være blevet sendt i jorden af en hård tackling.

Her giver sundhedsteamet en status på den unge Brøndby-spillers fremgang og andre skader i truppen.

Skadesupdate

Andrew Hjulsager: Forstuvede anklen i U19-landskampen i fredags. Det er gået fremad dag for dag, og forventningen er, at Andrew kan være i fulde omdrejninger i løbet af et par uger.

Michael Falkesgaard: Slog skulderen i sidste uges Reservederby mod FC København. Håbet er, at han er helt klar igen i løbet af denne uge.

René Joensen: Har haft problemer med baglåret, men er i bedring og godt på vej tilbage.

Franck Semou: Rev sin ene akillessene over på træningslejren i Tyrkiet i februar. Siden da har den 21-årige midtbanespiller være igennem operation og tålmodig genoptræning, og nu er han tæt på at kunne indgå i fuldt træningsprogram.

Maikon Orellana: Har været ramt af fibersprængninger i baglåret og tager varsomme skridt i genoptræningen.

Daniel Stenderup: Pådrog sig et brud i den ene skinnebensknogle under en træningskamp i juni og har siden været igennem en vellykket operation samt genoptræning. Det går planmæssigt fremad, og "Stender" har blandt andet taget fat i cykel- og styrketræningen.