Esbjerg-udekampen: Køb billetter i forsalg

29.03.2013 11:37

Langfredag kl. 17 spiller Brøndby IF en vigtig og spændende Superligakamp i Esbjerg. Opgørets store betydning kan ses på billetsalget, hvor rigtig mange Brøndby-fans allerede har sikret sig billet til udekampen.

Brøndby IF og Esbjerg fB opfordrer derfor medrejsende Brøndby-fans til at købe billetter i forsalg og komme i god tid, så adgangen til Blue Water Arena på fredag kan foregå så smidigt som muligt.

Billetpriserne til udebaneafsnittet er 120 kroner for voksne og 60 kroner for børn (7-16 år) + gebyr. Du køber online her.