To Brøndby-talenter til Tyrkiet med U16-landsholdet

14.12.2012 15:25

Brøndby IF's U17-mandskab er gået på juleferie, men de blågule talenter kan allerede skimte vintertræningen i horisonten inden forårsdebuten i U17-ligaen til marts.

To af spillerne skal imidlertid ikke kun præstere i blåt og gult, når ferien er forbi. Markus Bay og Rezan Corlu er således udtaget til det U16-landshold, som skal deltage i den såkaldte Aegean Cup i Manisa, Tyrkiet.

Der er afrejse den 20. januar og hjemkomst den 27. januar.

RCMB

Rezan Corlu og Markus Bay i landsholdsdragten.