U17: 5-2-sejr over FC Nordsjælland

26.11.2012 14:15

Brøndby-talentet Rezan Corlu åbnede og lukkede ballet, da det blågule U17-mandskab i lørdags vandt 5-2 over FC Nordsjælland. Han bragte således Brøndby IF foran 1-0 efter et kvarter og satte ligeledes kampens syvende og sidste mål i kassen på bane 2 bag Brøndby Stadion.

I begyndelsen af anden halvleg var de blågule faktisk bagud 1-2, men Nikolai Laursen, Markus Bay, Mathias Andersen og som sagt Rezan Corlu sikrede alligevel en komfortabel sejr og tre point til tabellen.

Sidste opgave inden vinterpausen bliver en hjemmekamp mod FC Midtjylland lørdag den 1. december kl. 12:00.

Du kan læse et længere referat af 5-2-sejren på 90minutter.dk. Stillingen i U17-ligaen findes her.

RCMB

Landsholdskollegaerne Rezan Corlu og Markus Bay kom begge på tavlen i lørdagens 5-2-sejr over FC Nordsjælland i U17-ligaen.