Krohn-Dehli og Makienok kan trække i rødt og hvidt

08.08.2012 14:20

Onsdag eftermiddag blev trupperne til det danske A- og U21-landshold udtaget, og Brøndby IF er repræsenteret i form af Michael Krohn-Dehli og Simon Makienok.

Begge mandskaber skal i kamp på onsdag den 15. august. A-landsholdet og Michael Krohn-Dehli krydser klinger med Slovakiet i en venskabskamp på Tre-For Park i Odense. U21-landsholdet og Simon Makienok skal en tur til Gundadalur Stadion i Thorshavn, hvor en EM-kvalifikationskamp imod Færøerne venter.

Brøndby IF's færøske forsvarsspiller René Joensen kommer imidlertid ikke til at kæmpe imod sin blågule holdkammerat i U21-dysten, da han er udtaget til A-landsholdets venskabskamp imod Island samme aften.