Sommerkamp: 8-0 over Langebæk

15.06.2012 22:01

Fredag aften var Brøndby IF's spillere rejst en times tid sydpå til Stensved Stadion, hvor et sammensat hold fra regionen - under Langebæk Alliancens faner - ventede.

Det blev en hyggelig aften med masser af tilskuere, mål og autografskrivning.

Hattrick på ni minutter

Selve kampen endte 8-0 til gæsterne fra Brøndby IF. Langebæk Alliancen kæmpede forbilledligt gennem hele kampen, men Brøndby IF's unge spillere var for stor en mundfuld.

Brøndby IF stillede op til kampen uden EM-spillerne Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli, mens Clarence Goodson og Simon Makienok endnu ikke er mødt ind efter ferien grundet landsholdstjeneste. Derudover blev Jan Kristiansen, Mikkel Thygesen, Daniel Stenderup, Martin Bernburg, Oke Akpoveta, Mathias Larsen og Nicolaj Agger alle sparet.

Brent McGrath blev kampens klare topscorer med fire mål, men Patrick Olsen, Mathias Gehrt, Frederik Holst samt Mike Jensen også nåede at komme på scoringstavlen.

Første halvleg bød på tre scoringer signeret af Brent, Gehrt og Mike, mens Brent i anden havleg lavede hattrick på ni minutter fra det 70. minut til det 79. minut. Tilmed nåede Patrick Olsen at score inden for de ni minutter. Tre minutter før tid fuldbyrdede Frederik Holst sejren.

Herefter stod resten af aftenen på autografskrivning og fotografering, mens spillere og ledere fra de to klubber sluttede af med en dejlig middag i et af de opstillede telte.

Sommerkampen mod Langebæk Alliancen var kommet i stand og finansieret af en af Brøndby IF's trofaste sponsorer, Pribo, der endte med at få samlet mere end 800 tilskuere til den hyggelige aften på Stensved Stadion.

Langebæk Alliancen - Brøndby IF 0-8 (0-3)

0-1 Brent McGrath (14. min.)
0-2 Mathias Gehrt (23. min.)
0-3 Mike Jensen (33. min.)
0-4 Brent McGrath (70. min.)
0-5 Patrick Olsen (72. min.)
0-6 Brent McGrath (78. min.)
0-7 Brent McGrath (79. min .)
0-8 Frederik Holst (87. min.)

Startopstilling

M. Tørnes

F. Holst - A. Randrup - D. Dumic - D. Norouzi

J. Skov Hansen - M. Jensen - F. Semou - J. Larsen

M. Gehrt - B. McGrath

Udskiftninger

Mike Jensen ud, Patrick Olsen ind (45.min.)
Michael Tørnes ud, Michael Falkesgaard ind (45. min.)
Jens Larsen ud, Azad Corlu ind (45. min.)
Daniel Norouzi ud, Riza Durmisi ind (79. min.)
Mathias Gehrt ud, Mads Nielsen ind (79. min.)