René Joensen: Fantastisk med debut

13.05.2012 21:06

Brøndby IF's unge færing fik sin debut i den gule trøje i nederlaget til AGF søndag aften.

René Joensen var både glad og "pissenervøs" i minutterne inden indskiftningen.

Forhåbentlig én kamp af mange

- Det var da fantastisk at få debut. Det er selvfølgelig noget møg at tabe så stort, men jeg er alligevel glad for at debutere.

- Det var en svær kamp at komme ind i. Vi var allerede bagud med flere mål, men der er ikke andet for end bare at gå ind og give den en skalle.

- Jeg var pissenervøs, men glad, da jeg fik at vide, at jeg skulle ind. Bent sagde til mig, at jeg ikke skulle tænke så meget over omgivelserne, men bare gå ind og nyde det.

- Det gælder nu bare om at arbejde hårdt videre. Det her var et skridt på vejen for mig, og forhåbentlig én kamp af mange.

RJ

René Joensen, her over for Osama Akharraz, spillede søndag aften sine første minutter for Brøndby IF. Foto: Arnason.dk