Auri: Vi er blevet bedre til at skabe chancer

05.05.2012 08:14

På søndag gælder det kampen mod Aab, når Brøndby IF gæster Energi Nord Arena kl. 16:00 den 6. maj.
 
Cheftræner Auri Skarbalius fokuserer op til kampen på at fortsætte de offensive takter, holdet har vidst i de sidste par kampe.
 
Indhold kommer før resultater
 
- Vi skal fortsætte de gode offensive takter, vi har vidst i de sidste par kampe. Hvis man ser overordnet på dem, har vi genereret rigtig mange chancer i begge kampe, samtidigt med at vi har været effektive foran mål.
 
- Jeg synes, man kan se, at vi er meget aggressive foran modstandernes mål, og vi er blevet bedre til at søge chancerne og tage de rigtige løb - både individuelt og for hinanden.
 
- Jeg vil også gerne rose spillerne, for at bevare fokus på indholdet i de ting vi foretager os i stedet for at fokusere på resultaterne. Selv i den dårlige resultatmæssige periode vi har været igennem, har spillerne bevaret fokus på de aftaler, vi har lavet til træning og i kamp.
 
- Det er rigtig vigtigt, at vi fokuserer på indholdet, i det vi laver i stedet for kun at kigge på resultaterne. Vi er i en proces, og jeg kan se, at holdet bevæger sig i den rigtige retning - det er det vigtigste, slutter cheftræner Auri Skarbalius.