Kvinder: Topopgør mandag kl. 14

09.04.2012 10:05

Skal du forbi Brøndby Stadion i dag mandag og se hjemmekampen mod HB Køge, kan du passende lægge vejen forbi bane 2 kl. 14:00, hvor Brøndby IF's kvindehold spiller topopgør i 3F Ligaen mod Fortuna Hjørring.

Det er 3F Ligaens nummer et og to, der mødes mandag eftermiddag, og der er tradition for velspillede og intense opgør mellem de to klubber. Brøndby IF er inde i en fantastisk stime med 21 kampe på hjemmebane uden nederlag. Sidste gang kvinderne tabte hjemme var 22. maj 2010 mod netop dagens modstander fra Fortuna Hjørring.