Auri: På en mindre god dag får vi point

11.03.2012 20:41

Cheftræner Auri Skarbalius og co. måtte nøjes med 0-0 i hjemmekampen mod AGF søndag aften.

Efter et lige opgør med chancer til begge hold fokuserer cheftræneren på, at det trods en mindre god dag lykkedes at holde nullet og få point.

For mange fejl

- Der er alt for mange uprovokerede fejl fra vores side i dag, og det skal vi evaluere på og komme væk fra de næste dage. Vi skal slå bedre indlæg og være bedre til at udnytte vores omstillinger.

- Vi har egentlig mulighederne, men udnytter dem ikke godt nok i dag. Der er optræk til flere store chancer i vores omstillingsspil, men vi er ikke kølige nok og får ikke sat afslutningerne godt nok op. AGF skal dog også roses for en god kamp. De ødelægger vores flow i spillet og er dygtige i kontrafasen.

- Michael Tørnes skal roses for et par vigtige redninger, hvor han viser klassen - han redder nok to point for os i dag. Endnu et clean sheet er klart positivt, og kampen i dag er nok sådan én, vi ville have tabt i efteråret, slutter Auri Skarbalius.

ASK

Auri Skarbalius noterede alt for mange fejl, men samtidig et clean sheet og ét point mere på kontoen. Foto: Arnason.dk.