Onsdag: Nyt fanarrangement i 1964

06.03.2012 09:43

Den første onsdag i hver måned vil fremover være fan-aften på Café 1964. Her kan fans af drengene fra Vestegnen mødes i hyggelige omgivelser og vende verdenssituationen.

Som en del af arrangementet, der starter kl. 19, vil der være Meet 'n' Greet med forskellige repræsentanter fra Brøndby IF. Den første gang, onsdag den 7. marts, er Jan Lockhart, Ole Bjur og Auri Skarbalius klar til en sludder om løst og fast.

Nedsatte priser fra 19-21

Fra klokken 19 til 21 er der nedsatte priser på drikkevarer i baren for de fremmødte fans.

Er der fodbold på programmet den pågældende dag, eksempelvis Champions League, er der naturligvis mulighed for at se kampene sammen med dine medfans på de mange skærme i 1964.

Så sæt kryds i kalenderen den første onsdag i hver måned, så du ikke glemmer fan-aftenen på 1964.

Fans

Den første onsdag i hver måned er der Meet 'n' Greet fan-aften på 1964.