FBM 01/2012: Brøndbyernes IF Fodbold A/S - Likviditet

FBM 01/2012: Brøndbyernes IF Fodbold A/S - Likviditet

BRØNDBYERNES IF FODBOLD A/S
Cvr.nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 20. februar 2012

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 01/2012

Brøndbyernes IF Fodbold A/S - Likviditet

Ekstra Bladet bragte lørdag og søndag artikler, hvori der blev sået tvivl om Brøndby IF's likviditet samt evne til at udbetale lønninger.

Administrerende direktør Jan Lockhart udtaler i den forbindelse:

- Der er ingen af Brøndby IF's medarbejdere, det være sig spillere og administration, der på nogen måde skal frygte for deres lønudbetalinger hverken i indeværende måned eller i månederne, der kommer. Historierne om manglende lønudbetalinger har intet på sig.

- Beklageligvis er en intern skrivelse omkring inddrivelse af tilgodehavender fra diverse samarbejdspartnere havnet hos pressen, hvilket har givet anledning til de seneste dages dramatiserede omtale af vores likviditet. Jeg kan afvise, at lønudbetalingerne er i fare.

- Det jeg kan bekræfte er, at vi har en del tilgodehavender hos samarbejdspartnere, og at vi naturligvis - som alle andre virksomheder - har fokus på at inddrive disse beløb, hvilket er normal praksis for os såvel som for enhver anden virksomhed.

- Jeg vil gerne slutteligt slå fast, at den sparerunde, som vi satte i værk i slutningen af 2011, allerede har resulteret i en betydelig nedbringelse af udgifterne, og at vi rent økonomisk er på rette spor.

Se meddelelsen her.

Med venlig hilsen

Brøndby IF
Jan Lockhart
Administrerende direktør

Information

Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos administrerende direktør Jan Lockhart på telefon 43 63 08 10.

image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER
image description
Hjemmebanetrøje 13/15 Barn
FRA 499,- KØB HER
image description
Jubi Hættetrøje Zip Grå
FRA 499,- KØB HER
image description
VSTGN Hue - strik
FRA 149,- KØB HER
image description
T-Shirt - Phiri
FRA 199,- KØB HER