Brøndby IF giver vold mod kvinder det røde kort

26.11.2011 08:47

Minister for ligestilling er gået sammen med det danske fodboldlandshold og en række fodboldklubber heriblandt Brøndby IF om at sige fra over for vold mod kvinder.

På fodboldbanen gælder der klare spilleregler. Sådan skal det også være i hjemmene. Derfor opfordrer landsholdsspillerne alle danskere til at give vold mod kvinder det røde kort. Det er budskabet i kampagnen. Se videoen med blandt andre Daniel Agger her.

Fodbolddanmark støtter kampagnen

Brøndby IF er sammen med A-landsholdet, U21-landsholdet og en række danske fodboldklubber gået ind i kampagnen for at sige fra over for vold mod kvinder.

28.000 kvinder udsættes årligt for partnervold, og det er et særligt stort problem blandt unge. En undersøgelse fra 2008 viser, at hver tiende unge kvinde i et kæresteforhold i alderen 16-24 år har været udsat for vold fra en nuværende eller tidligere kæreste.

Bak op om kampagnen sammen med Brøndby IF og giv vold mod kvinder det røde kort her.

DA

Landsholdet med Daniel Agger i spidsen er frontfigurer i kampagnen Giv vold mod kvinder det røde kort.