Rommedahl: Utrolig vigtig sejr

02.10.2011 18:48

Dennis Rommedahl scorede sit første Superligamål for Brøndby IF og blev matchvinder i 1-0 sejren over Lyngby Boldklub tidligt søndag aften.

Den danske landsholdsspiller var naturligvis tilfreds med sejren, scoringen og den gode stemning i omklædningsrummet.

Kigger opad i tabellen

- Det er dejligt og virkelig vigtigt for os at vinde i dag. Vi får luft i tabellen, og derfor kan vi nu kigge fremad og opad i tabellen. Og det kan jeg godt mærke på humøret i omklædningsrummet - der er smil og god stemning, og det er fantastisk at se.

- Mit mål kommer efter et godt indlæg, hvor jeg så glider lidt og egentlig rammer bolden forkert, men det er ofte bedst, fordi bolden så er sværere at læse for målmanden, så det var godt at score igen i Superligaen.

- Spillet var godt i perioder, men ikke så hurtigt som i kampen mod FCK. Vi mangler tempoet til at bryde dem op, men de åbnede sig mere mod slutningen, og så blev det mere underholdende, selvom jeg til enhver tid hellere vil vinde og spille skidt end tabe og spille godt.

DR 

Dennis Rommedahl har netop bragt Brøndby IF foran 1-0 mod Lyngby.