Kun nye sæsonkort virker til Lyngby-kampen

02.10.2011 10:01

Op til Derbyet mod FC København den 24. september fremsendte Brøndby IF de nye sæsonkort til alle klubbens sæsonkortholdere.

Til den kamp blev både gamle og nye sæsonkort aktiveret, så alle var sikre på at kunne komme ind på stadion via adgangsmøllerne.

De nye sæsonkort ER aktiverede, så du kan få adgang til stadion søndag. Det er alene bonuskortet, der skal aktiveres, som beskrevet i følgebrevet, på bonus.brondby.com.

Kun de nye sæsonkort virker søndag

På søndag vil det udelukkende være de nye sæsonkort, der blev fremsendt i uge 38, der vil være aktive/valide i adgangsmøllerne til kampen mod Lyngby.

Alle sæsonkortholdere burde nu have modtaget det nye kort eller fået besked omkring afhentning af kortet. Hvis du er i tvivl om noget i den forbindelse, bedes du rette henvendelse til [email protected] eller i billethuset bag ved Sydsiden på søndag.

Sølv

Guld

Sæsonkort

Således ser de nye sæsonkort ud. Sølv repræsenterer almindeligt sæsonkort, guld repræsenterer sæsonkort + medlemskab af Fællesskabet PLUS, og platin repræsenterer sæsonkort + medlemskab af Fællesskabet KERNEN.