Goodson: Masser af energi og vilje

21.08.2011 21:16

Brøndby IF's amerikanske kaptajn Clarence Goodson troede i nogle sekunder, at han var blevet matchvinder i den intense kamp mod AGF.

Desværre blev målet annulleret, men 'Captain America' var efter kampen mere fokuseret på holdets fine præstation i det østjyske.

Vi viser vores gode sider

- Vi kommer herover med en masse energi og vilje, og derfor leverer vi en god kamp, som vi er tæt på at vinde. Det er selvfølgelig superærgerligt, at vi lige mangler det sidste for at vinde kampen, men vi viser mange gode sider af vores hold i aften.

- Defensiven fungerer også godt i dag, og vi har styr på AGF's angribere. Der er en god kommunikation med Tørnes, der står en god kamp. Samtidig gør det Femi det glimrende på midten, så der er rigtigt mange gode ting at tage med videre.

- Jeg ville selvfølgelig gerne have været matchvinder, men sådan skulle det ikke være, og vi skal bare fortsætte, så kommer der mange flere point til os.

CG

Clarence Goodson var stærk i defensiven mod AGF og Søren Berg.