FBM 17/2010: Ang. ekstraordinær generalforsamling i Brøndbyernes IF Fodbold A/S

17.11.2010 14:48

Under henvisning til fondsbørsmeddelelse nr. 16/2010 vedrørende indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling den 2. december 2010 og den seneste debat i pressen oplyser selskabet d.d. følgende:

"Selskabets bestyrelse har noteret, at der de seneste dage har været en debat i pressen vedrørende muligheden for at stille forslag på den ekstraordinære generalforsamling den 2. december 2010.

Ifølge selskabslovens bestemmelser er den enkelte aktionær ikke berettiget til at få et bestemt emne behandlet på den ekstraordinære generalforsamling.

Det er derfor en fejl, som bestyrelsen gerne vil beklage, at punkt 2 "Indkomne forslag" blev medtaget på dagsordenen. Der vil derfor ikke blive vedtaget nogle forhold under punkt 2 på dagsordenen.

Bestyrelsen oplyser samtidig, at aktionærer, der tilsammen ejer 5 % af aktiekapitalen eller repræsenterer mindst 5 % af det samlede antal stemmer, skriftligt kan forlange, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling om et bestemt angivet emne."

Se fondsbørsmeddelelsen her.

Brøndby IF
Bestyrelsen

Information
Yderligere oplysninger om denne meddelelse kan fås hos bestyrelsesformand Per Bjerregaard på tlf. 43 63 08 10.