Henrik Jensen: Meget bittert

26.08.2010 22:00

- Ingen er vel i tvivl om, at jeg er meget, meget skuffet.

- Vi havde et fremragende udgangspunkt og gør mange ting rigtigt i dag. Alligevel er vi nu ude, fortæller cheftræner Henrik Jensen efter det samlede nederlag på 2-3 til Sporting CP.

Bitter fornemmelse

- De skaber jo reelt intet og alligevel får de scoret 3 gange - nogle rigtig dumme mål.

- Samtidig får vi skabt nogle chancer, som vi skal udnytte. Men vi er ikke gode og rutinerede nok i de afgørende situationer omkring felterne, uddyber Jensen.

- Jeg er ikke helt tilfreds med 1. halvleg, selv om vi starter rigtig godt. Til gengæld spiller vi en rigtig flot 2. halvleg, men mangler at score i de gode perioder.

- Det er en meget, meget bitter fornemmelse, jeg står med lige nu, fortsætter cheftræneren.

- Men vi må videre. Jeg forventer, at vi spiller en brandkamp på søndag. Vi tørster efter revanche. Det her kommer til at gå ud over Lyngby, afslutter cheftræneren stålfast.